Tage Vejlø besøgte i 2002 Teknisk Museum i Helsingør - nogle gange. Museet havde et ønske om at få "til arkiv" noget af den historiske viden som Vejlø kunne yde.
Herunder billeder af Tage Vejlø, hans Søn Claes Vejlø og børnebørnene Debra og Glenn - og fra Teknisk Museum "Niels Christiansen"- set i sammenhæng med Dask, RC 2000 og tromlelageret for Dask.
Niels Christiansen fra Teknisk Museum fik ved mødet i 2002 mere end 1 times samtale med Tage Vejlø. Sidenhen blev der bragt en artikel i PROSAbladet, af journalist Claus Thorhauge, hvor der fortælles lidt af de samme historiske fakta (som Teknisk Museum forøvrigt optog til deres båndarkiv).
Vi bringer et uddrag af artiklen, PROSA bladet 6/7 juni 2004, som kan læses i sin fulde længe på journalist Claus Thorhauges hjemmeside.
Lageret blev bygget i køkkenet
I USA havde Regnecentralen købt cirka 65.000 små ferritringe, som Tage Vejlø tog med i kufferten til Stockholm, hvor de blev testet i et selvlavet program på svenskernes BESK-computer. Hjemme i Danmark blev de små jernkerner syet ind i et tredimensionelt netværk af kobbertråde.
– Det gjorde min kone, Solveig, min svigerinde Bodil og hendes datter hjemme ved køkkenbordet. 42 plader plus en reserveplade, hvor hver ferritkerne i pladerne blev forbundet med en x- og en y-tråd samt en læsetråd og en tråd til at nulstille magnetiseringen af kernerne, fortæller Tage Vejlø.
Et lille stolt smil sniger sig ud forbi cigaretten, da han fortæller, at ud af de 43.000 ferritringe, der havde bestået prøven i Stockholm, svigtede ikke en eneste. DASK’s hukommelse fra køkkenbordet fungerede fejlfrit.
Tage Vejlø havde også været i Tyskland for at se på de tromlelagre, man kunne købe.
– Men det var fuldstændig åndssvagt, at købe det i Tyskland. De var for store og for dyre. Vi havde jo ikke slet ikke den slags penge, så jeg lavede det i stedet fra bunden af, fortæller han.
Hjemmelavet er vellavet
Tage Vejlø investerede i en Nilfisk støvsuger og en malersprøjte, som han brugte til at sprøjte det fra Amerika fremskaffede magnetstof på tromlen.
– Jeg måtte forsøge mig frem mange gange for at få det jævnt. En morgen jeg kom, lå hele belægningen endda på gulvet. Men jeg fandt ud af, at det bedste til at slibe med var groft indpakningspapir.
Også læse/skrivehovederne til tromlelageret var håndlavede ud fra købte ferritpoler.
– De blev forsynet med små spoler, som vores koner havde siddet og rullet derhjemme. Og så havde jeg fundet noget aluminiumsfolie med en tykkelse på 0,05 millimeter, som jeg stak imellem for at give den præcise afstand på luftgabet, mens jeg limede delene fast med Araldit. Hovederne skulle være hundrede procent perfekte, før de blev sat ind i tromlen, så magnetbelægningen ikke blev ødelagt, forklarer Tage Vejlø.
Da han sammen med sine medarbejdere var gået i gang med tromlelageret, var resten af DASK allerede færdig og i drift. Og der var fra den første dag voldsom rift om Danmarks eneste og første computer. Hele dagen skulle den køre for at tjene penge ind, så Vejlø og hans folk var henvist til at teste tromlelageret om natten.
