Computeren, en af det sidste århundredes allerstørste opfindelser, startede i Danmark med bygning af DASK. Dansk Aritmisk Sekvens Kalkulator.

Det hele startede i 1950'erne. På daværende var en datamaskine først og fremmest en avanceret regnemaskine. På daværende kunne ingen på nogen måde forestille sig, hvor vigtig en rolle og funktion "kalkulatoren" ville få i samfundet sidenhen.

For at få DASK bygget oprettede Dansk Institut for Matematikmaskiner, Akademiet for de tekniske Videnskaber (ATV) den 12. oktober 1955 den private institution "Regnecentralen". 2 dage før den private institution officielt blev etableret, havde man ansat Tage Vejlø som den personlighed, der skulle blive det produktionstekniske grundlag. Projektet blev ledet af civil ingeniør Bent Scharoe Petersen. Tage Vejlø havde i årene før - hjulpet med at bygge en mindre version af den svenske BESK-computer, Stockholm, for Lunds Universitet. Han havde arbejdet med opbygningen maskinen i Lund og til dels i Stockholm - med at bygge enkelte dele til BESK.

Lunds computer SMIL Siffer Maskine I Lund blev indviet i 1956. Navnet SMIL var "opfundet " af Tage Vejlø, som ved indvielsen af maskinen, i den anledning fik nogle rosende ord med på vejen af den svenske professor Frøberg.

DASK skulle bygges som en moderniseret udgave af den svenske maskine BESK, som var færdig i 1953. Ingeniør Bent Scharøe Petersen og Tage Vejlø var blandt de ganske få i Danmark, der havde praktiske erfaringer med at bygge en computer - og således selvskrevne til projektet med DASK.

Den danske version - var med andre ord en kopi af den svenske BESK, som igen var en kopi. BESK havde sit udgangspunkt i en maskine som amerikanerne havde skabt en kort årrække forinden "IAS-computeren", som den ungarnsk-amerikanske matematiker, John von Neumann, havde designet.

I slutningen af 1940’erne havde svenskerne eksperimenteret med en maskine bygget af relæer. Erfaringerne bevirkede, at man i Sverige i 1953 fik produceret den "effektive" BESK-maskine, Binær Elektronisk Sekvens Kalkulator, der blev bygget med radiorør.

Fra Marshall pengene bevilgedes kr. 900.000,- og Carlsbergfondet sponserede projektet ved at stille en villa på Bjerregårdsvej i Valby til rådighed. På denne adresse etablerede Regnecentralen sig fra april 1956.

29. september 1957 kørtes det første testprogram fejlfrit igennem maskinen, og i oktober 1957 demonstreredes den offentligt på en elektricitets- og atomenergiudstilling i Forum. DASK's første kommercielle opgave kom fra Danfoss - og kørtes i juledagene 1957. DASK's offielle indvielse fandt sted 13. februar 1958. Det kan således diskuteres om DASK det er i 2007 eller i februar 2008 at 50 års fødselsdagen den er.

DASK var oprindeligt forsynet med ca. 2.200 radiorør og kunne addere 1 million 12-cifrede tal pr. minut. Tromle og ferritlageret kunne rumme godt 9.000 decimaltal.

Ud over kommercielle opgaver løste maskinen bl.a. udregninger i forbindelse med folketings- og kommunevalg. DASK blev taget ud af drift i december 1966 og overgik i 1967 til Danmarks Tekniske Museum www.tekniskmuseum.dk . Kun ca. en 1/3 af den oprindelig DASK er bevaret på Danmarks Tekniske Museum, bl.a. instrumentbordet, tromlelageret og ferrit-kernelageret.

Data for DASK

Som de fleste andre elektronregnemaskiner var DASK en binær maskine, det vil sige at den arbejdede i 2-talssystemet, men var forsynet med standardsekvenser til oversættelse til og fra 10-talssystemet, således at maskinen kunne læse og skrive decimale tegn.

Makinens lager var opbygget i enheder á 40 bits, kaldet ord, svarende til 10-12 decimale tegn. Hvert ord bestod igen af 2 såkaldte halvord, der hver kunne indeholde en instruktion i et program. Lageret bestod af 3 dele med en varierende kapacitet og accestid (den tid det tog at bringe et tal til maskinens regneenhed) :

Kapacitet

40 bits ord decimale tegn accesstid (middel) sek.

1. ferritlager 1024 ca. 10.000 0,000007

2. magnetiske tromler 8096 ca. 80.000 0,03

3. magnetbånd ca. 3.000.000 ca. 30.000.000 0,002-600*

*Accesstiden for magnetbånd afhang af, hvor hensigtsmæssig båndet blev benyttet.

I maskinens regneenhed var der indbygget ca. 100 forskellige operationer omfattende aritmiske og logiske operationer samt operationer til transport mellem maskinens forskellige enheder.

Operationshastigheden ved regning med fast kommaplacering var 0,000056 sek. pr. addition og subtraktion (ca. 18.000 operationer i sekundet), 0,000364 sek. pr multiplikation og division (ca 2800 operationer i sekundet). Regning med fast komma skete med maksimalt 12 decimale cifres nøjagtighed. Operationshastigheden ved regning med flydende kommaplacering var noget langsommere, der opereredes med 7-8 betydende decimale cifre.

Maksimalhastigheden i læse- og skrivefunktionerne fremgår af nedenstående oversigt, der tillige viser de forskellige former, på hvilken DASK kunne modtage og afgive tal :

Læsning

papirbånd i 5 kanals bredde 400 tegn/sek.

papirbånd i 5, 6, 7 og 8" bredde 600 tegn/sek.

80 kolonners hulkort 2-4 kort/sek.

3/4" magnetbånd 10.000 tegn/sek.

Skrivning : skrivemaskine

papirbånd i 5 kanals bredde 150 tegn/sek.

80 kolonners hulkort 2 kort/sek.

3/4" magnetbånd 10.000 tegn/sek.

Brugen af DASK

Benyttelsen af DASK stod åben for enhver, idet Regnecentralen udlejede DASK for en fast pris á 400 kr i timen (1959-priser) målt i enheder á 1/100 time.

Regnecentral så det som sin opgave at gøre dansk erhvervsliv, administration og forskning opmærksom på de muligheder der lå i elektronisk talbehandling.

Links

Teknisk Museum

Datamuseum - Dansk Datahistorisk Forening

DASK og GIER. Regnecentralen de første 12 år

Artikel i PROSAbladet om pionertiden for Regnecentralen - DASK

Artikler fra 50, 60 og 70'erne - samt første og anden hånds "fortællinger" - fra Regnecentralens historie 1947-1980. Har dette historiske materiale din interesse, så vær fri at sende os en e-mail - info(at)danmarkinfo.dk - så vi kan se at der er interesse for stoffet. Vi vil da opprioritere at bringe diverse artikler og billeder.